Spring til indhold
Bestil · 2.495 kr. + moms

Teamanalyse til hold på 3–50

Du kan mærke det.
Du kan bare ikke sætte ord på det.

Consonify giver dit hold et fælles sprog for, hvordan I arbejder — og viser, hvor I er enige, og hvor det gnider. Tyve minutter pr. medarbejder. Bagefter får hver medarbejder sin egen rapport, og du får otte færdige bøger i PDF til at lede holdet med.

2.495 kr. + moms pr. hold · prøven er 116 udsagn på omkring tyve minutter, og svarene forlader aldrig din egen skærm

De otte bøger i pakken: Din egen rapport, Start her, Holdrapporten, Mødeguiden,
           Holdkortet, Værktøjskassen, Din ledelse af holdet og præsentationen til mødet
Det, I får — fra et opdigtet eksempelhold. Jeres egne bøger bærer jeres firmanavn, afdeling og logo.

To spørgsmål, der skal besvares, før nogen svarer ærligt

Lederen tænker: «Afslører det, at jeg ikke har styr på mit hold?»

Nej. Det viser holdets mønstre — hvor I er stærke, og hvor I er delte — ikke en karakter til dig. Og du får værktøjerne til at gøre noget ved det med det samme: mødet, replikkerne og de første 90 dage.

Medarbejderen tænker: «Overvåger chefen os nu?»

Nej. Medarbejderen får sin egen rapport først, og den er medarbejderens egen. Lederen ser kun holdets samlede tal — først når mindst fire har svaret — og holdet kan se alt det, lederen ser. Det står i koden, ikke kun i vilkårene.

Det får I for 2.495 kr. + moms

Otte bøger. Ét hold. Ingen bliver udpeget.

Alt bygges af jeres egne svar — ikke af standardtekster. Hver PDF er sat op som en bog med omslag, så den kan læses på skærm eller printes og ligge på bordet til mødet.

Bladr i dem selv: Holdrapporten · Din egen rapport · Din ledelse af holdet — PDF'er fra et opdigtet eksempelhold.

Omslaget på Din egen rapport

Til hver medarbejder · 7 sider

Din egen rapport

  • De fem dimensioner med det usikkerhedsbånd, der altid følger med en måling
  • 29 facetter: hvad den enkelte dimension er bygget af
  • Hvad du giver holdet, hvad du skal holde øje med, og hvordan du bruges bedst

Kommer med det samme, før lederen ser noget. Den deles kun, hvis medarbejderen selv vælger det.

Omslaget på Start her

Til lederen · 2 sider

Start her

  • Hvad der er i pakken, og hvad du bruger hvornår
  • Forløbet fra dag 0 til dag 90

Så ingen går vild i otte bøger.

Omslaget på Holdrapporten

Til lederen og holdet · 15 sider

Holdrapporten

  • Holdet på én side — sagt med jeres egne ord
  • Styrker, blinde vinkler og de steder, hvor holdet er delt i to
  • Opgavekortet: hvilke opgaver falder jer let, og hvilke kræver noget ekstra
  • Handlingsplan og det, rapporten ikke kan bære

Beskriver mønstre i holdet, aldrig personer.

Omslaget på Mødeguiden

Til lederen · 10 sider

Mødeguiden

  • Et møde på 90 minutter, side for side, med tid på hver blok
  • Ét spørgsmål til holdet ad gangen — og hvad du gør, hvis det går skævt

Du skal ikke finde på noget selv.

To slides fra præsentationen: forsiden og «Holdets form» med spørgsmålet «Ligner det jer?»

Til mødet · PowerPoint · 8 slides

Præsentationen

  • Hele mødet på 90 minutter bygget færdigt — med tid på hver slide
  • Dine replikker står i talernoterne, hvor kun du kan se dem
  • Med holdets form, jeres logo og firmanavn — klar til at vise
Omslaget på Holdkortet

Til væggen · 1 side

Holdkortet

  • Hele holdet på én side: det I er stærke til, det der kræver noget ekstra
  • Plads til de aftaler, I laver på mødet
Omslaget på Værktøjskassen

Til lederen · 8 sider

Værktøjskassen

  • Færdige mails til holdet før og efter
  • De spørgsmål, holdet typisk stiller — med svar
  • Svære situationer, opfølgning efter 90 dage og næste måling
Omslaget på Din ledelse af holdet

Kun om dig som leder · 6 sider

Din ledelse af holdet

  • Lederspejlet: du gætter på holdet, før du ser tallene — forskellen er din blinde vinkel
  • Holdet i fire felter (styrker, svagheder, muligheder, trusler)
  • De ledelsesværktøjer, netop dette hold kræver — og hvor du nemmest sætter ind
  • Dine første 90 dage

Sådan ser holdets form ud

Holdets formStruktur og udførelse: holdet 49, spredt fra 9 til 93; Ro under pres: holdet 36, spredt fra 18 til 62; Samarbejde og hensyn: holdet 76, spredt fra 64 til 85; Energi udadtil: holdet 64, spredt fra 39 til 87; Nysgerrighed og idéer: holdet 16, spredt fra 8 til 23 Struktur og udførelse 49 (9–93) Ro under pres 36 (18–62) Samarbejde og hensyn ▲ 76 (64–85) Energi udadtil 64 (39–87) Nysgerrighed og idéer ○ 16 (8–23)
Den kraftige streg er holdets gennemsnit. Det tonede bånd går fra den laveste til den højeste på holdet. Et smalt bånd: I ligner hinanden. Et bredt bånd: I er forskellige — en styrke, når I ved det, og en kilde til gnidninger, når I tror, I er ens. Eksemplet er et opdigtet hold.

Sådan foregår det

  1. Du bestiller og får én kode til holdet

    Firmanavn, afdeling og logo skriver du på bestillingen — så står det på alle bøgerne. Ingen konti, intet login for medarbejderne.

  2. Hver medarbejder svarer på 116 udsagn

    Ét ad gangen, omkring tyve minutter, med mulighed for pause.

  3. Medarbejderen får sin egen rapport med det samme

    Før du får noget som helst.

  4. Når fire har svaret, får du hele pakken

    Først gætter du på holdet i lederspejlet — så åbner holdrapporten, og du kan hente alle otte bøger. Holdet kan hente præcis det samme.

Prisen

2.495 kr. + moms pr. hold

  • Uanset om holdet er 3 eller 50 — der er ingen pris pr. deltager
  • Alle medarbejdernes egne rapporter
  • Hele lederpakken: otte bøger med jeres firmanavn og logo
  • Holdet kan hente præcis det samme som lederen
  • Bestiller I flere hold samlet, får hvert hold efter det første 10 % rabat

Bestil jeres teamanalyse

Fakturaen kommer på mail. Når den er betalt, får I holdets kode automatisk. Fortryder I, inden koden er sendt, betaler I ingenting.

Har I flere hold? Hvert hold måles for sig, og holdene kan sammenlignes bagefter. Bestiller I dem samlet, får I 10 % rabat på hvert hold efter det første: to hold koster 4.740,50 kr., tre hold 6.986 kr. + moms.

Tilvalg: historik, 295 kr. + moms om året pr. hold. Uden historik kan en måling ses i 60 dage. Med historik kan holdet måles igen, og I kan se, hvad der har flyttet sig.

Til sammenligning: et faciliteret teamforløb med en konsulent koster typisk 10.000–25.000 kr. Det er en anden ydelse — i Consonify er der ingen konsulent, og mødet holder I selv, med mødeguiden i hånden.

Seks regler, der ikke kan slås fra

De er grunden til, at folk svarer ærligt — og en måling, ingen har svaret ærligt på, er ingenting værd.

  • Medarbejderen er den primære bruger. Ikke lederen.
  • Holdrapporten åbner først ved fire besvarelser.
  • Ingen udpegning. Analysen beskriver mønstre, aldrig personer.
  • At dele sin egen rapport er medarbejderens eget valg.
  • Medarbejderne kan altid se det samme, som lederen ser.
  • Må ikke bruges til at udvælge, forfremme, aflønne eller afskedige nogen.

Spørgsmål, vi ofte får

Hvad er en teamanalyse?
En måling af, hvordan et hold arbejder sammen. Hver medarbejder svarer på et skema om, hvordan de typisk er og arbejder, og svarene samles til et billede af holdet: hvor I ligner hinanden, hvor I er forskellige, og hvor det kan gnide. Den bruges til teamudvikling, ikke til at vurdere den enkelte. Læs mere om teamanalyser →
Hvad koster en teamanalyse fra Consonify?
2.495 kr. + moms pr. hold, uanset om holdet er 3 eller 50. Prisen dækker alle medarbejdernes egne rapporter og hele lederpakken. Der er ingen pris pr. deltager, og flere hold bestilt samlet giver 10 % rabat på hvert hold efter det første.
Hvor lang tid tager det?
Omkring tyve minutter pr. medarbejder. Resten afhænger af, hvor hurtigt holdet svarer — sæt gerne en frist på en uge, når du bestiller.
Kan lederen se, hvem der har svaret hvad?
Nej. Lederen ser kun holdets samlede tal, og først når mindst fire har svaret. Hver medarbejder får sin egen rapport, som kun deles, hvis medarbejderen selv vælger det.
Hvad hvis færre end fire svarer?
Så åbner holdrapporten ikke — under fire kan man regne enkeltpersoner ud af gennemsnittet. Medarbejderne får stadig deres egne rapporter.
Skal der en konsulent med?
Nej. Lederen får en holdrapport og en mødeguide, der er skrevet til at kunne bruges uden certificering eller workshop. Vil I have en konsulent med, kan I tage holdrapporten med til jeres egen.
Er det videnskabeligt?
Skemaet er IPIP-NEO — en fri, forskningsbrugt udgave af femfaktormodellen (Big Five). Tallene sammenlignes foreløbig med en international referencegruppe, fordi der ikke findes en dansk for arbejdshold; det står i hver rapport. Læs om metoden →
Hvad er forskellen på Consonify og DISC?
DISC og lignende værktøjer sorterer folk i typer. Femfaktormodellen, som Consonify bygger på, beskriver fem glidende skalaer, hvor alle ligger et sted på alle fem. Det gør det muligt at se holdets spredning, og ikke kun hvilke typer der er repræsenteret. Consonify er ikke tilknyttet eller baseret på DISC.
Må resultaterne bruges til ansættelse eller afskedigelse?
Nej. Consonify må ikke bruges til at udvælge, forfremme, aflønne eller afskedige nogen. Det er en betingelse i aftalen.
Hvordan betaler vi?
Med kort ved bestillingen — så åbner holdet med det samme — eller på faktura med 8 dages betalingsfrist.
Hvem ejer data, og hvor ligger de?
Jeres virksomhed er dataansvarlig, og Consonify behandler svarene på jeres vegne efter en databehandleraftale. Data ligger hos Simply.com i Danmark og slettes efter 60 dage, medmindre I tilvælger historik. Privatliv og jura →

Klar til at se jeres hold?

Fem minutter at bestille. Tyve minutter pr. medarbejder. Otte bøger bagefter.

Bestil jeres teamanalyse