Sådan virker metoden
Fem skalaer, et bånd og et forbehold
Det faglige grundlag er femfaktormodellen — den mest efterprøvede beskrivelse af personlighed, der findes. Det interessante er ikke, hvad den siger om den enkelte, men hvad afstanden mellem jer siger om holdet.
Hvad er femfaktormodellen (Big Five)?
Femfaktormodellen er ikke en teori om typer. Det er fem skalaer, som næsten alle beskrivelser af personlighed ender med at samle sig om, uanset hvilket sprog og hvilket land man begynder i. Alle ligger et sted på alle fem.
- Nysgerrighed og idéer
- Trækkes du mod det nye og uafprøvede, eller mod det, der virker?
- Struktur og udførelse
- Planlægger du forud og lukker opgaver, eller holder du mulighederne åbne?
- Energi udadtil
- Får du energi af at være sammen med mange, eller af at være få?
- Samarbejde og hensyn
- Går du efter enighed, eller siger du det, du mener, og tager slagsmålet?
- Ro under pres
- Hvor meget skal der til, før uro sætter sig i dig?
Ingen ende af en skala er bedre end den anden. Et hold, hvor alle er høje på struktur, er lige så skævt som et, hvor ingen er.
116 udsagn, omkring tyve minutter
Spørgeskemaet er IPIP-NEO-120 — en frit tilgængelig udgave af femfaktormodellen, brugt og efterprøvet i forskning. Hver af de fem dimensioner er bygget af seks facetter à fire udsagn. Én hel facet er fjernet: alle fire udsagn handlede om politisk overbevisning og kriminalpolitik. Dem må en arbejdsgiver ikke spørge om, og var de blevet stående, ville hele skemaet være rykket ind under de særlige regler for følsomme oplysninger. Derfor 116 og ikke 120.
Det lange skema måler de fem dimensioner mere præcist end det korte på 58 — båndet i rapporten bliver omkring en fjerdedel smallere. Og det giver facetterne: ikke bare at du ligger højt på struktur, men om det er ordenssansen, pligtfølelsen eller selvdisciplinen, der trækker.
Facetterne får intet tal i forhold til andre. Der findes ingen referencegruppe pr. facet, og fire udsagn er for lidt til at bære et tal. Rapporten viser derfor dine egne svar på facetterne, så du kan se dem i forhold til hinanden, og markerer kun de få, der ligger så tydeligt over eller under resten, at det ikke er tilfældigt. Grænsen er sat, så en person uden reelle forskelle får en melding i under hver tiende rapport.
Udsagnene stilles ét ad gangen i tilfældig rækkefølge, forskellig for hver deltager. Det er ikke pynt: står de i grupper, begynder man at svare på gruppen frem for på udsagnet.
Under gennemgang
Alle 116 danske udsagn er oversat tilbage til engelsk af en oversætter uden adgang til originalen, og de to udgaver er stillet op mod hinanden. 20 udsagn er rettet på baggrund af det: stavefejl, to par udsagn der i praksis var det samme udsagn to gange, og steder hvor betydningen havde flyttet sig — fx et udsagn om beskedenhed, der på dansk målte sund selvtillid. Rettelserne er udkast. Hvad der skal stå, afgør hvad udsagnet måler, og det skal en testfaglig psykolog godkende, før skemaet bruges hos en kunde.
Læs båndet, ikke stregen
Enhver måling af et menneske rammer ved siden af. Ikke fordi metoden er dårlig, men fordi svaret afhænger af dagen, humøret og hvordan man læste udsagnet. Derfor viser rapporten aldrig et tal alene: der er et bånd omkring, og båndet er den usikkerhed, der altid følger med.
Står der 64 med et bånd fra 52 til 76, er det rigtige svar «et sted i den høje ende». Det er ikke 64. To personer på 61 og 67 er ikke forskellige — de er det samme sted, målt to gange.
Det er også derfor, der ikke kan laves farvetyper ud af det. En farve er skarp. Målingen er det ikke, og en skarp etiket oven på et uskarpt tal er en påstand, tallet ikke kan bære.
En glidende skala, eller to lejre?
Det er her, analysen gør noget, et gennemsnit ikke kan. Et bredt bånd kan betyde to vidt forskellige ting, og de kræver stik modsat handling:
Én glidende skala
- Folk fordeler sig jævnt fra lav til høj
- Der er ingen at samle i grupper
- Uenigheden er gradsforskelle
- Håndteres ved at gøre forventningerne tydelige
To lejre
- Folk klumper sig i to grupper med tomrum imellem
- De to grupper er enige indbyrdes
- Uenigheden er en skillelinje
- Håndteres ved at få skillelinjen sagt højt
Analysen finder den stærkeste todeling af holdet og spørger, om den er stærkere end det, man ville se, hvis holdet i virkeligheden bare var én skala. Det er den svære del af regnestykket, og det er der, det er let at snyde sig selv. Holder man todelingen op mod ren tilfældighed, kaldes næsten ethvert hold todelt — for mennesker er ikke tilfældige. Grænsen er derfor sat efter det strammeste kontinuum, ikke det typiske.
Prisen for at være forsigtig står i rapporten: en reel deling på én standardafvigelse fanges kun i mellem 7 og 29 % af tilfældene. Derfor står der aldrig «der er ingen lejre». Der står «ingen tydelige lejre» betyder ikke «ingen lejre».
Tre ting er spærret uanset hvad: en lejr kan aldrig bestå af én person, lejrenes størrelse står aldrig i rapporten, og der meldes intet fund, uden at der kan sættes ord på, hvad skillelinjen handler om.
Referencegruppen — og hvorfor den står på hver rapport
Et percentiltal siger «du ligger højere end så mange procent af dem». Uden at vide, hvem de er, betyder tallet ingenting.
Der findes ingen offentliggjort dansk normering af arbejdshold. Det er undersøgt, ikke antaget. Den ene publicerede danske undersøgelse er lavet på 525 dyrlægestuderende, hvoraf 91 % er kvinder, og forfatterne skriver selv, at den ikke er repræsentativ for Danmark. Regnet igennem betyder den forskel, at en person, der ligger præcis midt i det internationale materiale, ville lande på 17. percentil på samarbejde mod den gruppe. Det er ikke en lille justering. Det er et andet svar.
Derfor bruges et internationalt skøn, og derfor står referencegruppen ved navn på hver eneste rapport sammen med et forbehold. Skiftes den, skifter alle percentiler i alle rapporter — også de gamle — og det er ikke noget, der må ske stille.
Derfor bygger vi en dansk referencegruppe
30-50 besvarelser fra almindelige danske arbejdspladser giver en referencegruppe, der faktisk passer på dem, der bruger værktøjet. De første hold er med til at bygge den — anonymt og kun som samlede tal.
Når I måler igen
Der bør gå mindst tre måneder mellem to målinger. Går der kortere, husker folk, hvad de svarede sidst, og så måler man hukommelse.
Den samme person, der svarer to gange uden at have ændret sig, flytter sig alligevel 10 til 19 percentilpoint. Det er støj, og det bliver ikke kaldt udvikling. Der skal mellem 26 og 48 percentilpoint til, før en enkelt persons ændring er større end usikkerheden på selve målingen — og rapporten viser den grænse åbent frem for at lade tallet tale.
For holdet er kravet mindre, fordi der er flere at regne på: ved seks fælles deltagere skal en dimension flytte sig 20-25 point, ved ti deltagere 14-17, ved tyve 9-12. Et udsving på ti point i et hold på seks er støj.
Det, metoden ikke kan
- Den kan ikke sige, om nogen er god til sit arbejde. Personlighed og præstation er ikke det samme.
- Den kan ikke bruges til at ansætte, forfremme eller afskedige. Det er ikke en anbefaling — det står i aftalen.
- Den kan ikke måle jeres arbejdsmiljø. Consonify måler ingen af de forhold, bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø peger på, og skal ikke bruges som eller i stedet for en APV.
- Den kan ikke stille en diagnose. Ingen af de fem skalaer er en tilstand.
- Den kan ikke sige, hvad et enkelt menneske vil gøre på tirsdag.